Aase Barlebo Kranio-Sakral Terapeut

Aase Barlebo

Mit navn er Aase Barlebo, og jeg er uddannet sygeplejeske, og har arbejdet med faget i 20 år. I starten af 1990 begyndte jeg at interessere mig for alternative behandlingsformer og tog uddannelse som biopat og klassisk massør. Omkring 1995 startede jeg min uddannelse til Kranio-Sakral Terapeut, og jeg har arbejdet i egen klinik siden 2000 med denne behandlingsform.

Kranio-Sakral Terapi er en blid og dybtgående manuel behandlingsform, der arbejder med kroppens egne ressourcer med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse. Den fjedring og forskydelighed, der er mellem kraniets knogler og den væskegennemstrømning der rytmisk foregår i centralnervesystemet, bidrager til centralnervesystemets funktion og dermed til vores velbefindende.

Det der kan hindre centralnervesystemets optimale funktion, er for eksempel traumer fra fødslen, chok senere i livet, ulykker, operationer eller oparbejdet stress.

Ved behandling med Kranio-Sakral Terapi befris centralnervesystemet for pres og blokeringer, derved skabes en optimal balance som fører til bedre harmoni i kroppen.

Stress er en hyppig årsag til at kroppen ikke fungerer optimalt, og er ofte årsag til hovedpine, søvnløshed, nakkesmerter, depression mv.

Kranio-Sakral Terapi afhjælper gener efter piskesmæld, samt smerter og spændinger i bækken, nakke og skuldre.

Nyfødte børn kan have større eller mindre traumer efter fødslen. De kan have uro i kroppen, vanskeligt ved at sove, sutte eller de kan have kolik. Hos de større børn udtrykker trivselsproblemer sig ved f.eks. talevanskeligheder, koncentrationsbesvær, spændinger, stress, hovedpine mv.

Kranio -Sakral Terapi blev først beskrevet af den amerikanske læge og osteopat William Sutherland omkring 1920. I 1970 forskede den amerikanske læge John Upledger videre på disse optegnelser og udviklede Kranio-Sakral Terapi som vi kender det i dag. Behandlingsformen er brugt vidt omkring i USA og Australien samt i flere lande i Europa og kom til Danmark i 1985.

Aase Barlebo

Registreret Alternativ Behandler ( RAB) i Kranio-Sakral Terapi

Tlf.: 24242064

Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.aasebarlebo.dk